tirsdag den 7. august 2007

Mall of America

Dauv!

Det vælter ind med spørgsmål (dvs. vi har fået 2) som vores brevkasse selvfølgelig ser frem til at svare på.

Mette (Ditlevs mor, -red) spørger om hvorfor vi fløj til Chicago og ikke direkte til Minneapolis. årsagen er simpel: Det kostede 1000,- kr mere

Anders familie i Hvidovre har spurgt om hvad en titty-bar er.
Arj det er da nemt at at gætte? titty ~ titties = bryster - Så er resten vidst ret klart :).

Nå, men tilbage til bloggen.

Igår (mandag) var vi i Mall of America, som er verdens næststørste butikscenter, kun overgået af et center i Canada. Centeret talte bl.a. 4 butikker, på størrelse med Frederiksberg Centeret (en i hver hjørne), og en indendørs forlystelsespark. Det kan ikke beskrives med ord så stort det center var og vi brugte ca. 10 timer derude uden at have besøgt særligt mange af butikkerne. Anders var specielt glad for de mange mennesker, der uprovokeret kom hen til ham og spurgte om han havde et øjeblik (eller ikke) men på trods af at vi skulle vente på ham og hans venner hele tiden fik vi da set os omkring og gjort et par indkøb, vi er bl.a. alle tre udstyret med et digital kamera nu, så vi burde da kunne få taget nogle billeder af forskellige sjove ting.
En anden oplevelse vi havde i MoA var i en bogbutik hvor vi først mødte nørden fra helvede som sad i den samme stilling, det samme sted, med det samme grin i ca. en time imens vi drak kaffe, og læste i tegneserier som han åbenbart ikke kunne få nok af.. Meget skræmmende. Ved samme café sad også en bibel-et-eller-andet-gruppe som alle havde læst/læste den samme bog, og havde lavet en debatgruppe om den. Meget skræmmende, men også meget interessant på et eller andet sært plan. Nå men efter at have drukket en masse kaffe, købt lidt bøger og kigget på en masse piger drog vi igen hjemad og passerede en kirkegård der var ca. 1 km på den ene led, og uendelig på den anden led (vi kunne ikke se enden!, og der var ikke nogen træer). I sig selv er dette skræmmende, men ALLE gravstederne var ens. Jeg er ikke klar over hvor mange tusinde grave der var, men alle havde samme gravsted - nedtur hvis man leder efter en speciel ("ja goddag jeg min far/søn/whatever ligger nr. 5321 fra højre - ved du hvor det er ca?")
Aftenen blev brugt på at stene igennem eftersom vi alle var totalt smadrede af at være i det Mall.

Idag har vi været ude og købe forskellige ting, der vil være nyttige at have med på danishcamp som vi skal ud på imorgen. Temperaturen har været ca. 30 grader hele dagen og jeg må indrømme at jeg er glad for det, håber i har noget lignende i Danmark. Kim kørte os rundt i Minneapolis og viste os hvad der svarer til strandvejen som i den grad havde nogle flotte huse - det må jeg nok sige.

Efter at have spist frokost på en cafe tog vi hjem og læste lidt, og her for lidt siden viste Kim os hvordan keyboardet kunne skrive på dansk (hvilket betød at vi kunne benytte æ, ø og å og normale genveje - hvilken lettelse) og Pelle skulle lige hovere over at hans indlæg fra igår havde fået ligeså mange kommentarer som mine havde til sammen - vi ved jo at hans indlæg er elendige uanset hvad!.

Det her indlæg bliver nok det sidste (medmindre Pelle vil fornærme mig tilbage i aften) inden vi tager til lejren, hvilket betyder at der nok vil blive stille herinde indtil d. 25-26 Aug.

Håber i har det godt hjemme i DK! I må godt være misundelige på alt det vi oplever - hæhæ

Ditlev out

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvor er det sjovt at læse om jeres oplevelser og hvis I skulle være i nærheden af en PC i lejren må I endelig fortsætte - osse selvom det kun er korte sekvenser.
Hvad var det for venner der hjemsøgte Anders i Mall of Amerika?
Hav det nu godt i lejren og vær sød ved børnene!

Unknown sagde ...

....og tag mange billder!

Mama Tumaini sagde ...

Hi all you snakes! Sounds like you are all having a good time!

Really enjoyed reading your notes! What about writing some in English for the non-Danish speaking readers?

Have a great time in Danish camp - I'm sure that those kids will have you all wrapped around their fingers! Greet Liz and Kean and Teah from us all over here in DK.

Mama Tumaini

Michael sagde ...

Ditlev vil bare sige du skriver meget bedre end den fag til pelle :D. ellers good luck med Danish camp og husk at straffe dem fysik når de ikke kan udtale noget rigtigt!! :)

Andreas sagde ...

Halløj
Bliv endelig ved med at skrive. Det er vildt sjovt at følge med i.