Catch-up

Som lovet kommer den laenge ventede fortsaettelse til "This is Chicago".

Chicago:
Da vi ankommer til 95th / dan ryan str. st. finder vi ud af at vi er de eneste hvide personer til stede. Dette er som saadan ikke ubehageligt, udover at vi faar en del blikke, men det er vel bare som ventet. Dog var der en del der ikke var som ventet, til trods for hudfarve-forskellen var der ingen fjendtlighed at spore - naermere tvaertimod. Alle, eller naesten alle i hvert fald, var flinke og rare og vi fik vores billetter plus lidt guidance fra damen i billetkontoret.

Vi faar besked paa at vente udenfor, paa den naeste bus der koerer ind til downtown chicago, hvor vi saa skal skifte til vores bus som koerer til minneapolis. Paa nuvaerende tidspunkt har vi vaeret afsted i ca. 15-16 timer saa vi er smaatraette, og utrolig cranky idet vi intet har spist siden flyet, som alligevel var for en del timer siden.

Saa vi saetter os og venter paa bussen frem for at gaa paa den naermeste junkfood restaurant, fordi vi ikke vil misse bussen. Der gaar en halv time, ingen bus, der gaar en time, ingen bus, men omsider er vi heldige og bussen ankommer.

Saa kommer vi til greyhound stationen i Chicago aka. limbo-stationen fra helvede (limbo = skaersilden). Det foerste vi moeder paa denne station er en gut som kender en fabelagtig restaurant under en moerk bro, paa en lille sidegade - vi takker sjovt nok nej til hans ellers fremragende tilbud om at foelge os derned...

Stationen er fuldstaendig fyldt med mennesker, og igen er vi de eneste hvide til stede, udover en psykopat der tidligere er oeksemorder (ligner han :)), en junkie og en enlig mor. Saa vi stiller os i koen og holder vores kaeft. Det viser sig at koen til minneapolis-bussen er ca. 20-30 meter lang, saa vi misser den foerste bus. Som en lille sidenote kan siges at vi paa nuvaerende tidspunkt har rejst i ca. 20 timer og meget, meget gerne bare vil sove i en varm seng.
Men det bliver vi noedt til at vente med, den naeste bus kommer foerst 30 minutter senere (som foeles som 30 timer).
Bussen kommer som sendt fra himlen, og vi sover under naesten hele turen.

Minneapolis:
Kim (Pelle's onkel, -red) henter os da vi ankommer til greyhoundstationen i minneapolis, og giver os en lille rundtur ved den nedfaldne bro.

Efter blot et par timer i Minneapolis, er vi atter paa vejen - denne gang til Iowa, hvor Pelle skal spille fodbold og Ditlev og Anders skal vaere cheerleaders. :)
Vi blev introduceret til Kims ven Scott, der kombineret med Kim resulterede i to teenageboern. (Der blev utrolig tit, raabt "TITTY-BAR, TITTY-BAR").... hehe...

Iowa er en stor kornmark, intet, og vi mener INTET at berette om dette sted.

I gaar kom vi saa hjem til Minneapolis, hvor vi fik os en aegte afslappet aften, med film og popcorn.